THY TIL SANSERNE
Hvad er det Thy kan byde på, når vi ikke altid tænker turisme?
Hvad er det Thy har at byde resten af Danmark, ja resten af Europa?

Sanselighed - gennem natur, kultur, mennesker, mad - alt det vi kan opleve med alle sanser, findes i rigt mål i Thy.

En gruppe mennesker med kommunikation som speciale og levevej, udgiver sammen en bog og et website og forskellige andre små features, som tilsammen skal danne rammen om branding af Thy - udenfor Thy.

Stjernekokken Anita Klemensen, som har restaurant Den gule Cottage og Den røde Cottage i Klampenborg, stammer fra Thy og netop fordi Anitas hjerte banker for landsdelen, har hun sagt ja til at komponere 20 nye retter, som udelukkende består af råvarer fra Thy.

I bogen vil der blive brugt meget øl. I maden, i glasset, i maven og selvfølgelig skal vi have en profil af manden bag det gode øl - Tidligere brygmester Peter Klemensen - Thy Øl - Det er smagen!

Der er både store og små foodproducenter med som leverandører. Der kan nævnes Thisted Bryghus, Dragsbæk, Thy Lam, Thy Økois, Tican, Nationalpark Thy, Spritfabrikken Thylandia, Gyrup Økologisk Landbrug, Thisted Kommune med flere.

Projektet er kraftigt støttet og bakket økonomisk op af dem alle og ikke mindst LAG Thy-Mors, der har lagt en stor økonomi i puljen.
Se Nationalpark TV klik på dette link
På billedet ses Anita Klemensen lave mad i et lokalt køkken i Agger, der ligger nærmeste nabo til De sorte Huse.
Bag projektet står Art Director Troels Schwarz, Superschwarz, Journalist og skribent Jeanette Lund, Fotograf Mette Johnsen, Projektleder Karin Korsgaard og Visual Director Michael Ruby, Kong Gulerod.

Alle bor i, arbejder eller kommer fra Thy og dogmet er nemlig, at alt i bogen så vidt muligt skal komme fra denne sanselige landsdel.

Derfor har projektet også fået hjælp fra mange dejlige mennesker rundt omkring - Lone Mark, Agger Købmand, Vibeke og Tommy Nissen i Agger, Britta Bauer i Agger, Hanstholm samlecentral for fisk, backup og venlig humor fra hele Starfish kontoret i Klitmøller og mange, mange flere.

Selv trykket af bogen foregår her, det er nemlig Dantryk i Hurup, der lægger maskiner til sværten.

Selve bogen og websitet gik i luften 3. december og med en bogpremiere hos Bog & Idé i Thisted, hvor der var meget velbesøgt af mennesker fra nær og fjern. Der blev solgt mange bøger og der var en chance for at få den signeret af Anita Klemensen, kokkepartneren LArs Thomsen og hele holdet bag bogen, hvilket mange benyttede sig af.
 
KØB BOGEN
Du kan nu købe bogen "Thy til sanserne" direkte på det nye website, hvor du også kan se lidt mere om, hvadd er er i bogen. Klik her...
Danmarks Radio, TV Midt-Vest og Nationalpark TV kiggede ind og sendte live.

Nordjyske Medier/Thisted Dagblad skrev så det pev. Selv den lokale presseagent Hans Erik Nørgaard var i gården. Agger var endnu engang Heavy!
KULTUR MUSIK KUNST FISK SPORT BÅDELAUG AGGER SOMMER TURISME VESTERHAV THY ALT
Lav din egen hjemmeside med mono.net